Cambrigde Engelsk

Vil du tale og skrive engelsk bedre end gennemsnittet efter dit efterskoleophold?

Så gør som godt 5 millioner mennesker verden over: Tag en Cambridge engelsk-eksamen.

 

En eksamen, der

  • er anerkendt i godt 20.000 organisationer verden over
  • bygger på mere end 100 års erfaring med eksaminer i engelsk
  • åbner døre til
    • universiteter og andre uddannelsesinstitutioner en i lang række lande
    • virksomheder i Danmark og resten af verden

Tag en Cambridge engelsk-eksamen på efterskole

Phønix Efterskole lægger særlig vægt på engelsk og tilbyder valgfaget Cambridge engelsk. Som international efterskole er det helt oplagt for os at motivere dig til en international fremtid efter dit efterskoleophold.


Det betyder at du hver uge fårtimers engelsk oveni de 6 timers engelskundervisning, du får i den obligatoriske engelskundervisning. Det giver dig en enestående mulighed for at blive rigtig god til engelsk og samtidig tage en af verdens mest anerkendte engelskeksaminer.


I undervisningen arbejder vi med



  • oversættelser dansk til engelsk og engelsk til dansk

  • engelsk kultur

  • dit ordforråd

  • din udtale


Og vi læser engelske tekster på et højt niveau.


Det skal ikke skræmme dig fra at vælge faget. Al undervisningsmateriale er udviklet af Cambridge University, og undervisningen er bygget op, så du lærer i takt med, at niveauet stiger.


Det er ikke obligatorisk at gå til eksamen i Cambridge engelsk*, men vi anbefaler det klart. Du tager selvfølgelig også folkeskolens afgangsprøve i engelsk. Og her vil dit arbejde i faget Cambridge engelsk sikkert hjælpe dig til en højere engelskkarakter.


Eksamen bliver faciliteret af Studieskolen i København, som administrerer al Cambridge engelsk i Danmark. Eksamen er både mundtlig og skriftlig, og du bliver også testet i din evne til at lytte til en engelsk tekst. Hvis du klarer dig over middel til engelskprøven, får du certifikat på, at du er bestået på gymnasieniveau, selv om du går i grundskolen.


Du kan både gå i 8. klasse, 9. klasse og 10. klasse på Phønix Efterskole. Typisk vil du kun have Cambridge engelsk som valgfag i én periode, da vi arbejder ud fra samme undervisningsmateriale og eksamen hver gang.


 


*Gebyret for eksamen på 2.175 kroner er ikke inkluderet i prisen for efterskoleopholdet.

Volkan Yilmaz, 15
Nationalitet: Tyrkiet

"Jeg har virkelig udviklet mig i grammatikken. Jeg føler mig bedre rustet til eksamen"

Har du spørgsmål om Cambridge engelsk eller Phønix Efterskole? 

 

Ring gerne 72 42 19 03 eller udfyld formularen. Du er meget velkommen til at besøge den midtjyske efterskole med dine forældre.

 

Cambridge English Language Assessment er en del af Univercity of Cambridge.

 

Fakta om Cambridge

70% af elever klare cambrigde